Designerdrug

Designerdrug er et udbredt navn for syntetisk fremstillede, euforiserende stoffer (narkotika). De fleste narkotiske stoffer fremstilles ellers normalt ved bearbejdning af forskellige planter (hash fremstilles ud fra hampplanten, heroin fremstilles ud fra opiumsvalmuen osv.). Til forskel fra disse "traditionelle" narkotiske stoffer, fremstilles syntetiske stoffer kemisk i et laboratorium ved anvendelse af forskellige kemiske komponenter.

Til forskel for "almindelige" narkotiske stoffer, betyder dette at komponenterne til stofferne ikke nødvendigvis er ulovlige – hvilket kan gøre det lettere for kriminelle at fremstille stofferne, frem for at skulle få stofferne smuglet ind i landet. Samme problematik kendes fra sprængstoffer, hvor nogle af disse kan fremstilles ud fra materialer som ikke er lette at forbyde (f.eks. kunstgødning).


Developed by StudentB